Drøsselbjerg Kirkes historie


Her kan du læse om Drøsselbjerg Kirkes historie og om nogle af de genstande du finder i kirken.


  • År 1100

    Drøsselbjerg Kirke er bygget i år 1100 og lå i Løve Herred, Holbæk Amt.
  • År 1625

    Den pragtfulde altertavle med 6 originale renæssancemalerier.
  • År 1630

    Døbefonten er gotisk og hugget af gotlandsk kalksten. Den mægtige kumme dækkes nu af 2 dåbsfade.
  • År 1849

    I kirkens våbenhus opsættes en mindetavle "til ihukommelse" af fire sognebørn, der faldt i Treårskrigen.

Drøsselbjerg Kirkes mindetavle

I kirkens våbenhus er opsat en mindetavle "til ihukommelse" af fire sognebørn, der faldt i Treårskrigen.

1. Menig ved 1. Forstærkningsbataljon, 2. kompagni, nr. 186 Christen Pedersen, født 19. februar 1824 i Mullerup, Drøsselbjerg sogn, konfirmeret 1838, såret ved Kolding 23. april 1849, død på Middelfart lazaret 3. maj, begravet på Middelfart kirkegård 7. maj. Søn af indsidder Peder Jensen og Anne Pedersdatter. Husmand i Mullerup.

Cohen 1849/133: Christian Petersen Mollerup.

2. Menig ved 2. lette Infanteribataljon, 2. kompagni, nr. 134 Christian Hansen, født 15. oktober 1821 på Flinterupgård mark, Store Fuglede sogn, såret ved Fredericia 6. juli 1849, død på Fredericia lazaret 27. juli, begravet på Trinitatis kirkegård 30. juli. Søn af husmand Hans Christiansen og Marie Pedersdatter. Tjenestekarl i Mullerup.

Cohen 1849/104: Christian Hansen Flinterup.

3. Christen Christensen, født 8. november 1821 i Drøsselbjerg, Drøsselbjerg sogn, konfirmeret 1836, faldet ved Øvre Stolk 25. juli 1850. Søn af husmand Christen Christensen og Margrethe Nilausdatter. Tjenestekarl på Drøsselbjerg mark. Ses ikke hos Cohen. Ifølge lægdsrullen for Drøsselbjerg stod han efter 1844 ved forstærkningen, og det er noteret, at han faldt ved Isted.

4. Underkorporal ved Gardehusareskadronen, 2. kompagni, nr. 20 Christen Jacobsen, født 5. oktober 1821 i Mullerup, Drøsselbjerg sogn, konfirmeret 1837, død af tyfus på Augustenborg lazaret 9. november 1850, begravet på Augustenborg kirkegård 12. november. Søn af indsidder Jacob Poulsen og Bodil Jensdatter. Tjenestekarl på Bødstrup. Mindetavlen henlægger fejlagtigt hans dødsfald til 8. oktober 1850.

Cohen 1850/97: Christen Jacobsen Mullerup (Holbæk amt)

Drøsselbjerg Kirkes kisteplade

Kistepladen dateret i 1739 over Christian Wilcken 1759. Der står:

Du dødelige læser
Kom hid og betragt, Dyden og Menneskets skæbne.
Lad disse jordiske Levninger lære dig, den i livet elskværdige, men nu i døden salige
Herr Christian von Wilcken.
Deres Konge May 111 Danmark og Norge.
Højt betroede Obrister af Infanteriet 22. august 1759, var en mand.
Hans Legeme måtte bukke for Tiden
Men hvis dyd og fromheds minde, langt har oversteget den.
Han blev efter 8 års ægteskab, forladt af sine kjære Hustru, Fru Otto Metta von Warmsted,
men forlod en endnu kjærere, Fru Ulrica Anna Frederica von Bryggeemann, som efter en kort Ægtestand af 7år, fik årsag at sige-
Acb Hvi dad du Eva.
Kort sagt min Læser
Vil du kjende Wilckens Dyder
Så vied af hvad som mest
En helt og Borger pryder.
Var mandens Carsctair
Send Kjerlighed til Gud
For Kongens nidkjærhed.
Det var hans store Bud.
Ved H. Stockfleth.

Nyt mindesmærke i Drøsselbjerg Kirke

Kort efter at jeg 21. april 2014 havde opsat en mindetavle på en sten ved Drøsselbjerg Klint til minde om de 8 allierede flyvere, der under 2. verdenskrig mistede livet der, fik jeg tilsendt en miniature kopi af et mindesmærke. Giveren var Mrs. Rosalind Elliot, en datter af en af de omkomne flyvere. Figuren er tegnet og signeret af kunstneren Peter W. Naylor, og det originale mindesmærke i fuld størrelse er opstillet ved flyvestation Lissett i Yorkshire i England til minde om de 851 flyvere fra 158. Squadron, som mistede livet under 2. verdenskring. Blandt dem var også de 8, som omkom i vandet ud for Drøsselbjerg Klint.

Denne miniature kopi er i 2015 givet videre til Drøsselbjerg Kirke, hvor den har fået en meget værdig placering tæt ved døbefonten.

Flere oplysninger om flystyrtet kan ses på: www.airmen.dk og i Lokalhistorier 25. samling.

Drøsselbjerg Kirkes altertavle

Her ses den pragtfulde altertavle, som er dateret Anno 1625 på de 2 af de i alt 6 originale renæssancemalerier.

Billederne er malet på træ. Omkring midterbilledet af naveren er de fordelt således, at vi har ”Den gamle Pagt” til venstre og 2Den nye Pagt” til højre. Hele tavlen står nu med sin pragtfulde oprindelige staffering. På den øverste gesims er citeret Salme 8.6: Gloria et Honore Cornasti Eum. (Med herligehed og ære kroned du ham.)

Herunder til venstre er Kobberslangen i ørkenen, hvor man ser forgrundsfigurerne med slager om arme og ben. I baggrunden andre jøder, som helbredes ved tilbedelse af korset.

Til højre et billede af Korsfæstelsen, der ligesom naverbilledet i midten er udført detaljeret efter gamle kobberstik af Johan Sadeler. Foruden den korsfæstede Kristus med glorie bag hovedet står nedenfor Maria og Johannes med Løftede blikke mod den korsfæstede frelser. I baggrunden ser vi byen Jerusalem.

Igen til venstre for midterbilledet Den gamle pagt, symboliseret ved billedet af Moses, som med sin stav peger op mod billedet af Kobberslangen. Indskriften: Lex per Mosen data est. (Loven blev givet ved Moses). Sammenholdt med den højre sides billede af Johannes Døberen og fortsættelsen af citatet fra Joh 1,17: GRATIA P JESUM CHRM EXORTA EST. (Nåden er kommet ved Jesus krisus). Giver Den nye Pat. På billedet af Moses står der ”ANNO” og på billedet af Johannes døberen 1625.

Det store naverbillede i midten, som indtil 1951 – 52 var dækket af det maleri der hænger i nordkapellet, er også enestående i sin klare fremstilling af nadverens indstiftelse. Når man ser deres ansigtudtryk, kan man næsten ligefrem høre den bestyrtelse og undren blandt apostlene ved Jesu ord om, at ”én af dem ville forråde ham på denne aften.” Måske lige bortset fra Judas med bortvendte, hårde blik og pengeposen med sølvpengene knuget i højre hånd. Det er virkelig en dramatisk personskildring af kredsen omkring Frelseren i dette for kristentroen så grundlæggende øjeblik. Prøv at se den store gråskæggede fisker Simon Peters forbløffede ansigt til venstre for Jesus. Gad for øvrigt vide hvor den gamle kunster har understreget Juda nederdrægtighed ved at male ham rødhåret og rødskægget? – det er der vel næppe belæg for i skriften.

Alterbordsforside er ældre end den store altertavle formentlig fra 1500 tallet. I midten ses Frelseren med højre hånd løftet til velsignelse over den korsprydede verdenskugle. Ved sidede verdenskugle. Ved siderene et mands- og kvindeportræt i den tids dragter.

Drøsselbjerg Kirkes døbefont

Døbefonten er gotisk og hugget af gotlandsk kalksten.

Den mægtige kumme dækkes nu af 2 dåbsfade. Den store 7 kantede tinbækken med 2 bæreringe er graveret med årstallet 1630. I bunden af fadet er graveret en fremstilling af Jesu dåb og udenfor i de fire medaljoner evangelisterne, som sidder ved et bord, skrivende i en bog. I dette står der det lille dåbsfad af messing samt dåbskande. Fadet er af sydtysk oprindelse med en fremstilling af det habsburgske våben.

Drøsselbjerg Kirkes korbuekrucifiks

Korbuekrucifiks med sidefigurerne af Maria og apostelen Johannes stående på konsollerne.

Billedskærerarbejdet er antagelig udført af Store Fuglede – mesteren kort før reformationen i Danmark 1536. Den magre Kristusskikkelse på korset giver, med resterne af den oprindelige maling, et forpint indtryk med sine skarpe kindben, den lige næse og de lukkede øjne. Kristtusfiguren var bemalet med et par lag egetræsmaling, som blev fjernet ved restaureringen. Derved blev resterne af den oprindelige dekoration åbenbaret.