Fødsel og dåb

Når et barn bliver født er det normalt jordemoderen der foretager anmeldelsen af fødslen.

Alle børn, født i Danmark, skal have et navn senest 6 måneder efter fødslen. Dette sker enten ved navngivning eller navngivning i forbindelse med dåb. Ansøgning om navngivning indgives digitalt og blanketten samt vejledning findes på www.borger.dk

Ved navngivning i forbindelse med dåb kontaktes sognepræsten og der træffes aftale om dåb. Der er også mulighed for at blive døbt som ung og voksen.

Faddere ved dåb

Når dit barn skal døbes, skal forældrene vælge mindst to og højest fem personer, som skal være faddere. For at kunne være fadder, skal man selv være døbt.

En fadder er vidne til dåben og skal tilse at barnet vokser op i den kristne tro. En gudmor eller gudfar er den person, som bærer barnet til dåben. Det kan være af fadderne eller en forældrene.

Præsten skal have oplysninger om deres navne og adresser. Faddere kan være familiemedlemmer eller venner.

Lørdagsdåb

Der er mulighed for lørdagsdåb i Kirke Helsinge, Drøsselbjerg eller Reersø kirke.